Cykelgudstjenester

Søndag den 25. august er det igen tid til cykelgudstjenester!

Vi mødes lidt før kl 9 i Fjelde kirke til morgenmad og kaffe. Efter en kort andagt kører vi – samlet eller spredt, men i hvert fald i eget tempo – ned ad Engestoftevej til Slemminge kirke, hvor dagens anden andagt efter lidt juice og frugt finder sted kl 10. Så fortsætter vi til Engestofte kirke, hvor der vil være lidt sødt til tanden og dagens sidste andagt kl 11. Ved middagstid når vi frem til gudstjeneste i Våbensted kirke. Derpå bydes der på hyggeligt samvær i præstegårdshaven med sandwich og drikkevarer.